BBR teamet møder kommunerne

Den 2. og 3. maj holdt teamet bag Bygnings og Boligregistret netværksmøder i henholdsvis Glostrup og Horsens.

Med møder i både Østdanmark og Vestdanmark lykkedes det at samle hele 95 kommuner til netværksmøder om det nye Bygnings og Boligregister (BBR 1.8).

På møderne fortalte både leverandøren (Netcompany), registerejerne (SKAT) og indkøberne (KOMBIT) om forventningerne til og mulighederne i det nye og forbedrede register.

Information, diskussion og demonstration

Ud over praktiske informationer om proces, planer, support og undervisning, var der også indlæg og diskussioner om BBR’s historie, tværkommunale netværk og udfordringerne i den videre implementeringsproces.

De deltagende fik også et smugkig på nogle af de konkrete forbedringer ved det nye register, da Netcompany og KOMBIT demonstrerede nye/forbedrede funktioner direkte i systemet.

Læs mere her

Var du ikke en af de heldige, som var med på en af disse netværksdage, har vi lagt præsentationerne ud til offentligt skue. Du kan finde dem her.

Der skal også lyde en stor tak til de mange deltagende for deres store engagement og spørgelyst.